Fristelsen og uddrivelsen af Adam og Eva

Michelangelo deler rektanglet i paradisets dæmpede skumring og tiden efter faldets blændende lys. Til venstre snor en kvindelig slange sig om træet, mens Eva tager frugten, og Adam rækker frem i medskyld, formerne er bløde, og skyggerne kølige. Til højre uddriver en bevæbnet engel dem, Adam krummer sig, Eva skjuler ansigtet, og kroppe skærpes af et grumt, hvidt lys. Komposition og lys bærer teologien, for begærets kurve bliver til eksilets kant.