Adam og Eva i Edens have

Wenzel Peter, berømt for dyremotiver, lader syndefaldet udspille sig i et levende leksikon. Adam og Eva står midt i en mangfoldighed af arter, hvor påfugle og papegøjer glimter, hjorte træder frem af skyggen, og smidige rovdyr ligger ved stille vand. Hver pels og hver vinge er gengivet med tålmodig, empirisk opmærksomhed, men scenen holder sin ro som en scene lige før valget. Lærredet blev malet i begyndelsen af 1800-tallet efter pavelig smag og forener oplysningstidens iagttagelse med hellig fortælling: tro møder feltstudie, og skabelsens skønhed gør ulydighedens pris tydeligere.